KIND MOD KIND
Oplev Kind mod Kind på Suset 2025!
Den danske gruppe bestående af fem fyre i starten af 20’erne, der efter at have lavet musik sammen i en håndfuld år, nu har fået hul på deres helt eget musikalske univers. Et univers fyldt med kontraster, hvor forsangeren Julius’ inderlige falset danser henover mørke elektroniske produktioner, som på samme tid er dansevenlige og eftertænksomme.
Kind mod Kind er resultatet af gruppens stærke, mangeårige fællesskab som både venner og musikere. Det er et sammenspillet fællesskab, musikalsk diversitet og umiddelbar poplyrik pakket ind i pumpende melankoli, der også gør bandets live-optrædener til en unik, underholdende og uforglemmelig oplevelse, som nok skal sætte gang i festen på Esbjerg Havn til sommer.