TOBIAS RAHIM
Tobias Rahim er hovednavn på Suset 2025!
Tobias Rahim Secilmis Hasling, eller bare Tobias Rahim, begyndte sin musikalske karriere som en del af reggaeton-duoen Camilo & Grande. Han tog skridtet som soloartist i 2016 med debutsinglen “Luk Mig Op” og har siden etableret sig som en af de mest markante popstemmer i Danmark.
Tobias Rahim er kendt for sine forførende tekster, hvor han udfolder alt fra tabuer og politiske budskaber til fest og kærlighed. I 2021 fik han sit folkelige gennembrud med Andreas Odbjerg-duetten “STOR MAND”, som i dag er den mest streamede dansksprogede sang nogensinde. Siden da er Tobias Rahim kun vokset i størrelse. Først med albummet Når sjælen kaster op (2022), der bidrog til hans titel som vinder af P3 Prisen 2022, og han har i år udgivet hitsinglerne “Dark Room”, “Bellevue” og ikke mindst det slibrige nummer “Jylland”, som gæsterne kan glæde sig til at synge med på.